Her er Folketingets løsgængere

Lars Løkke Rasmussen forlod Venstre 1. januar 2021 efter 40 år i partiet. Han har oprettet Moderaterne, der er opstillingsberettiget til næste valg. 

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlod Liberal Alliance i oktober 2019 efter, at partiet mistede ni af 13 mandater ved valget, herunder Anders Samuelsen. Han genopstiller ikke. 

Naser Khader blev smidt ud af Det Konservative Folkeparti i august 2021 efter anklager om seksuelle krænkelser mod en række kvinder. 

Orla Østerby forlod de konservative i december 2020 efter en sag, hvor han blev beskyldt for grænseoverskridende adfærd overfor en partikollega.  

Og så er der de seks tidligere DF'ere: Liselott Blixt, Karina Adsbøl, Lise Bech, Hans Kristian Skibby, Marie Krarup og Bent Bøgsted. De to sidstnævnte genopstiller ikke.