De tre hurtige tips

  1. Brug din viden om vin

    - De fleste har en basisviden om, hvordan man bruger vin til mad, og den viden kan man overføre til øl. De fleste ved eksempelvis, at man serverer hvidvin til fisk og rødvin til oksekød.

     

    - Populært sagt kan man sige, at den øl du drikker, skal ligne den mad du serverer. Lyse og lette retter med friske smage, skal serveres med lys øl, og til steak med mørk sauce skal du vælge mørk øl, siger Jeppe Jarnit-Bjergsø.

  2. Komplementær eller kontrast?

    - Vi plejer at opdele den måde, vi sammensætter øl og mad på i komplementær eller kontrast-pairing. Komplementær-pairing vil sige, at man finder nogle smage, der går hånd i hånd.

     

    - Hvis du for eksempel laver barbecue, kan du servere en øl, der er røget. Er det en ret med chili, serverer du øl med chili. Det handler om at finde den dominerende smagsgiver i retten og vælge øl med samme smag, siger Jeppe Jarnit-Bjergsø.

     

    Han fortæller, at man også kan vælge en kontrast til den dominerende smag i retten. Serverer man eksempelvis chokoladekage, er det sikre valg en stout-øl, der indeholder nogle af de samme smage som kagen.

     

    Men man kan også vælge syrlig øl til, lidt ligesom man kan finde på at servere frugt til en chokoladekage. Eller måske syrligt øl til fed ost, da de på den måde kan opveje hinanden.

  3. Gå efter stilarter frem for ølmærker

    Når man kender en håndfuld ølmærker eller flere, man ved laver kvalitets-øl, bliver næste øvelse at lære øltyperne eller stilarterne at kende.

     

    De har hver deres karakteristika, der hver især passer til forskelligt mad, og ved at kende typerne, bliver det lettere at navigere hos den lokal øl-sælger.

     

    Derudover lyder rådet fra Jeppe Jarnit-Bjergsø, at man går udover, hvad man tror øl er, og prøver noget nyt som eksempelvis syrlige øl med frugt.

     

    - Jeg går meget op i at fortælle om stilarter, for det kan forvirre, hvis man nævner specifikke øl. Derfor er det nemmere med stilarter, da nogle passer bedre til en bestemt type mad end andre.

     

    - Vi har eksempelvis fundet ud af, at den måde Daniel (Burns red.) laver mad på, passer godt til øl brygget på vildgær. Men øvelse gør mester, og man skal prøve sig frem, for alle har individuel smag.