Forkert: Vi har brug for kulhydrater, da det er kroppens foretrukne energikilde og hjernens eneste energikilde.

 

Lidt over halvdelen af vores daglige kalorieindtag bør komme fra kulhydrater og helst i form af eksempelvis gryn, brune eller vilde ris, groft brød, groft pasta, grøntsager (herunder også bønner, linser, kikærter, kartofler), og frugt.

Forkert: Kulhydrater findes i mange forskellige fødevarer, og i dagens Danmark får vi dem eksempelvis fra slik, sodavand, juice, kage, kiks, is, chokolade, frugt, tørret frugt, gryn, tørrede bønner og likør.

 

Rigtigt og forkert: Overskydende kalorier lagres. og man tager på – uanset hvad kaloriekilden er.

 

Det vil sige, at indtager du flere kalorier, end du forbrænder, så tager du på – uanset om dit ”mere-indtag” kommer fra fedt, proteiner eller kulhydrat. 

Rigtigt og forkert: Nogle kulhydrattyper bliver fermenteret, det vil sige, at de bliver nedbrudt, når de kommer ned i tarmen, og denne process danner luft.

 

Det er egentlig en sund proces, men for nogen kan det give gener, og så bør mængderne af de pågældende kulhydrater begrænses.

Men de fleste oplever dog at få luft i maven, fordi de spiser for store portioner eller for ensartet.

 

Kan du ikke nedbryde visse typer kulhydrater som eksempelvis laktose eller fruktose, vil indtag af disse typer også ofte give luft i maven. Du kan få undersøgt, om du ikke kan nedbryde nogle kulhydrattyper, eller du kan systematisk undersøge det selv. 

Rigtig og forkert: Nogle typer kulhydrater mætter mere end andre. De fiberrige kulhydrater (grove) mætter mere, end de simple (sukker) gør.

De grove kulhydrater findes for eksempel i havregryn, fuldkornsbrød og fuldkornspasta. De simple findes eksempelvis i slik, sodavand og lyst brød. 

Rigtigt og forkert: De simple kulhydrater som eksempelvis findes i slik, is og sodavand har et meget lille volumen i forhold til, hvor meget kulhydrat der er per 100 gran. De indeholder cirka 80 gram kulhydrat per 100 gram, og 100 g slik svarer til cirka 350 kcal. 

 

Det simple sukker forlader hurtigt mavesækken, optages hurtigt i tyndtarmen og hurtigt påvirker blodsukkeret. Det har derfor en lille mæthedsværdi.

 

De grove kulhydrater, som eksempelvis havregryn, indeholder næsten 70 gram kuhydrater per 100 gram, men 10 procent af dem er kostfibre, og havregryn indeholder desuden cirka 13 gram protein og 6,5 gram fedt per 100 gram, hvoraf det meste fedt er af den sunde slags.

 

Det forlader derfor mavesækken langsommere. Kulhydraterne skal først spaltes i tyndtarmen, før de optages og optages derfor langsommere, hvilket også påvirker blodsukkeret langsommere.

 

Fibrene virker positivt på bakterieflora i tyktarmen samt på kolesteroltallet. Alt i alt har havregryn altså mange positive egenskaber i forhold til blodsukker, fordøjelse og hjerte/kar systemet. 

Rigtigt: De langsomt optagelige kulhydrater er bedre, end de hurtigt optagelige. De langsomme er eksempelvis fuldkornsbrød, fuldkornsknækbrød, fuldkornspasta, havregryn, tørrede bønner, linser og kikærter.

 

De hurtigt optagelige kulhydrater er eksempelvis slik, kiks, sodavandsis og lyst brød.