1. Sudetertyskerne i 1938

    Da Nazityskland annekterede det såkaldte Sudeterland i det daværende Tjekkoslovakiet skabte det en flygtningestrøm, som også Danmark mærkede til.

    Der var mange etniske tyskere i området som var begejstrede - men der var også mellem 20,000 og 30.000 jøder, socialdemokrater og kommunister som valgte at flygte.

    Danmarks tilgang til sagen var, at man helst var fri for at tage nogen af dem overhovedet. Hos forløberen for FN - Folkeforbundet - havde man et kommissariat for flygtninge som pressede på for at få Danmark til at hjælpe.

    Det endte med at 163 fik lov til at komme hertil - men kun socialdemokrater, hverken jøder eller kommunister fik lov til at komme ind.

    De fleste af dem blev indkvarteret på garnisonssygehuset i Odense under betegnelsen "ganske jævne mennesker".

    Da Tyskland besatte Danmark flygtede de fleste af dem videre til Sverige og Canada.

  2. Tyskerne i 1945

    I de sidste måneder af Anden Verdenskrig flygtede omkring 250.000 tyskere til Danmark. Tusindvis af flygtninge ankom med skibe til København hver eneste dag. De blev indkvarteret i skoler, i sportshaller og i flygtningelejre under elendige forhold.

    De danske myndigheder frabad sig på det kraftigste, at tyskene sendte flygtninge til Danmark, men det hjalp ikke. Ved krigens afslutning udgjorde de tyske flygtninge over 7 procent af den danske befolkning.

    Den danske regering meddelte lægestanden, at den ikke skulle føle sig forpligtet af lægeløftet i forbindelse med de tyske flygtninge.

    Visse steder opfordrede modstandsbevægelsen danskerne til ikke at hjælpe de tyske flygtninge. 

    Der blev registreret 17.209 dødsfald i de danske flygtningelejre. Lang de fleste døde før krigens afslutning. Fra udgangen af 1946 og frem til februar 1949, da den sidste flygtning forlod Danmark døde der 2.993 tyskere i lejrene.

    Billedet herover er fra en flygtningelejr ved Aalborg.

  3. De finske børn i 1939

    Under krigen mellem Finland og Sovjetunionen blev 75.000 finske børn evakueret fra deres hjem. Af dem havnede omkring 4.000 i Danmark, hvor de blev taget godt imod hos danske plejefamilier. Billedet herover er af finske børn der beder bordbøn under deres ophold i Danmark.

    Meningen var, at børnene skulle være i Danmark på ferie for at give dem bedre ernæring og leveforhold. Det blev dog oftest til længere ophold, ofte et halvt år eller mere og nogle blev helt til slutningen på Anden Verdenskrig.

    Cirka 350 børn blev efterfølgende i Danmark for bestandigt.

    De fleste vendte dog hjem, ikke mindst fordi deres finske familier krævede det, men også fordi den finske stat krævede sine børn tilbage. De sidste organiserede hjemsendelser fra Danmark fandt sted i 1947.

    Der findes stadig en organisation for finnebørn i Danmark.

  4. De ungarske flygtninge, 1956

    Da det i 1956 kom til et åbent oprør mod det kommunistiske styre i Ungarn rykkede sovjetiske kampvogne ind i landet og knuste opstanden.

    200.000 mennesker blev drevet på flugt. Danmark tog imod 1.000 af dem, og de blev sendt herop med tog.

    Flygtningene fik en hjertelig velkomst ved Padborg. Politimænd, toldere og statsbanefolk løb frem med fremstrakte hænder mod kupévinduerne for på dansk at byde flygtningene velkommen.

    På stationen var der arrangeret ungarsk rapsodi, velkomsttaler og varm te - billedet herover er fra velkomsten.

    Efter ankomsten til Danmark, blev ungarerne sendt ud til flygtningehjem spredt over hele landet - senere fik de deres familiemedlemmer med herop, så det endte med at Danmark tog imod cirka 1.400.

  5. Chilenerne, 1973

    Da den chilenske general Augusto Pinochet væltede det socialistiske styre i 1973 medførte det en strøm af politiske flygtninge ud af Chile.

    Danmark tog imod 1.000 chilenere. Fagbevægelsen og den danske venstrefløj gav dem en overstrømmende modtagelse, og de chilenske flygtninge blev inviteret med i foreninger mod diktaturet i deres gamle land. 

    De nære bånd mellem flygtningene og venstrefløjen varede ved - på billedet herover fra 1977 er det daværende statsminister Anker Jørgensen der får overrakt en LP-plade af to chilenske flygtninge.

  6. De vietnamesiske bådflygtninge, 1975 - 1985

    Vietnamkrigen og det efterfølgende kommunistiske styre i Vietnam drev omkring 1,5 millioner mennesker på flugt. 

    Omkring 4.000 af dem kom til Danmark. De fleste var bådflygtninge, der enten blev samlet op af danske skibe eller blev udvalgt i flygtningelejre i  Indonesien, Malaysia, Hongkong eller Filippinerne.

    De første vietnamesere blev budt hjerteligt velkommen i Danmark - og blandt de mere omtalte sager var den danske journalist Henning Becker der hentede mere end 200 børn ud af Sydvietnam. Det er ham du kan se på billedet herover.

    Det kom der senere en længere udlændingesag ud af, da de danske myndigheder ville sende dem retur.

  7. Flygtningebølgen fra Mellemøsten, 1985 og frem

    I 1983 fik Danmark sin første udlændingelov som gav mulighed for at søge asyl i landet.

    Det betød at Danmark begyndte at tage imod flygtninge fra Iran, Irak, Libanon, de palæstinensiske områder og andre arabiske lande.

    Udlændinge blev et varmt emne i dansk politik og loven blev strammet gentagne gange. 

    I 1984 opfordrede Dronning Margrethe danskerne til at tage godt imod de fremmede som skal være en del af det danske samfund. Men tonen blev hårdere - blandt andet ført an af politikeren Mogens Glistrup.

    Billedet herover er af iranere der ankommer med tog til København i 1985.

     

  8. Flygtningene fra det tidligere Jugoslavien, 1991 til 1995

    I forbindelse med borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien flygtede 750.000 mennesker til Vesteuropa. 

    Der kom cirka 20.000 bosniere til Danmark - hvor myndighederne stod parat til at tage imod dem. 

    Billedet herover er fra Københavns Lufthavn i 1995, hvor danske læger stod klar ved flyet for at hjælpe sårede bosniere på flugt fra krigen netop som de var landet.

  9. Flygtningene fra Kosovo, 1999

    Krigen i Kosovo og billederne af flygtningestrømmene i vinteren og foråret 1999 satte gang i danskernes villighed til at hjælpe de nødstedte.

    Den 23. april vedtog et flertal i Folketinget endnu en særlov på udlændingeområdet. Kosovonødloven, som den kaldtes, gav mulighed for, at 1.500 kosovoalbanere – et tal, der efter pres fra UNHCR blev sat op til 3.000 – kunne komme til Danmark.

    De første kosovoflygtninge kom til Randers den 30. april på den tidligere kaserne. Billedet herover er fra den første bus med flygtninge der ankommer.