Mejeriprodukter har et højt indhold af mættet fedt, og det har været sat i forbindelse med hjertekarsygdomme. Men sådan forholder det sig ikke længere, forklarer Christian Bitz.

 

- Man har fundet ud af, at mættet fedt ikke er så skadeligt, som man tidligere har troet. En del af forklaringen er, at mejeriprodukter også indeholder sunde ting som eksempelvis kalcium, der kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme, og det indeholder proteiner, som man mener, kan hjælpe med at holde vægten nede.

 

Men man kan ikke bare begynde at skære løs af havartiosten, for ost og andre mejeriprodukter indeholder stadig mange kalorier, og derfor anbefaler Christian Bitz, at man undgår at spise det i store mængder.

 

- I 1990’erne var der meget fokus på at spise fedtfattigt, og mange spiste meget fedtfattigt. Men der er vi blevet klogere, for det er ikke fedtet i sig selv, men en samlet pakke af, hvad man ellers spiser, der er med til at gøre folk overvægtige, siger han.

Der er rigtig meget kolesterol i æg, og derfor blev der for en del år siden advaret imod, at man spiste for meget æg. Den anbefaling har imidlertid ændret sig, forklarer Christian Bitz.

 

- Når man i første omgang var bekymret for æg, skyldtes det, at man havde målt kolesterolindholdet i æg, der viste sig at være højere end i andre fødevarer.

 

- Derfor regnede man med, at kolesterolet kom ind i kroppen, hvilket kan virke logisk nok. Det var primært folk med for højt kolesterolindhold i blodet, der blev anbefalet at være påpasselig med indtaget af æg, forklarer Christian Bitz.

 

Men det skulle senere vise sig, at der ikke er særligt mange mennesker, der er påvirkelige af kolesterol fra fødevarer, så det betyder ikke så meget, hvis man generelt er sund og rask, forklarer han videre.

 

- Vi har en tendens til at se meget isoleret på en bestemt fødevare, men der er også andre ting, der har betydning for kolesteroltallet end indtaget af kolesterol som eksempelvis motion og overvægt, siger Christian Bitz.

Engang blev det anbefalet, at man skulle spise margarine i stedet for smør. Det var bedre end smør, fordi det bestod af planteolier. Men det skulle vise sig at være en rigtig skidt anbefaling.

 

- Man må konstatere, at der nærmest er menneskeliv på samvittigheden, da man i 1980’erne anbefalede margarine i stedet for smør.

 

- Man ville lave et billigere alternativ til smør og brugte derfor planteolier. For at de kunne blive faste og hårde, skulle de igennem en kemisk proces, hvor man omdannede fedtsyrerne til noget, der var meget usundt - nemlig transfedt, siger Christian Bitz.

 

Transfedt har vist sig at være noget af det mest skadelige, når man taler om hjertekarsygdomme, forklarer Christian Bitz, og derfor har man i Danmark reguleret indholdet af transfedt i fødevarer.

 

Tidligere kunne transfedt udgøre op til 60 procent af det samlede fedtindhold i margarine. I dag er indholdet så lavt, at det ikke længere udgør en sundhedsrisiko.

I 1990’erne blev kartoflen pludselig jaget vildt sammen med kornprodukter. Det skyldtes, at den amerikanske ernæringsekspert Robert Atkins budskab om, at kulhydrater var roden til overvægt, havde spredt sig verden over, forklarer Christian Bitz.

 

- Kartoflen kom i det ufine selskab fordi den indeholder meget stivelse, der hurtigt bliver nedbrudt i kroppen til sukker.

 

- Den er stadig lidt på den grå liste. Men den kogte kartoffel vil jeg gerne slå et slag for. Den er ganske fornuftig og kan sagtens indgå i en sund kost. Du får meget mæthedsfornemmelse for få kalorier, siger han.