1. Placer routeren centralt

    Det handler om at finde det oplagte sted for din router. En central placering er at foretrække. Eller sæt den i nærheden af det sted, du oftest ville skulle have glæde af forbindelsen.

  2. Sæt IKKE routeren i køkkenet

    En routers trådløse signal kan ikke lide bestemte materialer. Det kan være både beton, mursten og specielt metal. Derfor: sæt den ikke i køkkenet, hvor der oftest er mere metal.

    Ligeledes er en mikrobølgeovn ikke optimal for forbindelsen.

  3. Placer routeren højt

    Selv om mange danskere ynder at placere den på gulvet under sofaen eller nederst og bagerst på en reol, så har dit trådløse signal bedre af at routeren er højt placeret.

    Den sender nemlig ud og ned.

  4. Vend dine antenner rigtigt

    Hvis din router har antenner, så skal de vendes korrekt. For bedre signal ud i rummet, skal antennen vendes opad. For bedre signal ovenpå eller nedenunder, skal du vende antennen på siden. Hvis din router har to antenner, kan du vende dem hver sin retning. 

  5. Skift kanal på routeren

    Hvis du bor i en etageejendom eller der er tæt bebegyggelse, kan du muligvis se, at der findes mange forskellige trådløse netværks. De kører på såkaldte kanaler, som en router udsender. Find ud af hvilken der er mindst trafik på, og skift til den i din routers admin-indstillinger. Du kan eksempelvis bruge Wifi Analyzer på din Android eller NirSoft WifiInfoView til Windows.

  6. Forskel i routerens kvalitet

    Nogle routere er bedre end andre. Nogle kan klare andre og bedre wifi-standarder, så forhør dig frem. Der findes standarder i nævnte rækkefølge; g, n og nu også AC. 

    Du behøver ikke nøjes med den du har fået fra din udbyder.