Atsushi Hoshino var indsat på en våbenfabrik, da amerikanerne kastede Hiroshima-bomben. Mødet med to hårdt sårede venner efter angrebet har sat sig fast i hukommelsen.

En af kammeraterne var knap nok i live. Hele hans krop var forbrændt, sort som kul og angrebet af maddiker, som Hoshino forsøgte at fjerne med en pincet. Den anden kammerat var bevidstløs. Begge venner døde inden for kort tid.

- Selv i dag kan jeg ikke glemme billedet af de to venner, som var ofre for atombomben, siger den 87-årige japaner. 

Kilde: Reuters

Sunao Tsuboi var på vej til teknisk skole, da bomben sprang i Hiroshima.

Han blev slynget flere meter tilbage og slået bevidstløs. Da han vågnede, var store del af hans krop forbrændt, men han husker synet, der mødte ham:

- Der var folk, der råbte efter hjælp og kaldte på deres familie. Jeg så en skolepige, hvor hendes øje hang ud af øjenhulen. Folk lignede spøgelser. De blødte og forsøgte at gå, men kollapsede. Nogle havde mistet deres lemmer.

I dag er han 91 år. Han har været indlagt 11 gange og tæt på at dø i tre af tilfældene. Han har fået konstateret to former for kræft og tager også medicin for flere andre sygdomme.

Kilde: The Guardian

Shigeko Sasamori var 13 år og tæt på bombens epicenter.

Hun blev slået bevidstløs under angrebet og fik alvorlige forbrændinger i ansigtet og nakken.

- Da jeg vågnede, kunne jeg ikke se noget som helst. Det var helt sort. Jeg kunne hverken høre eller føle noget. Det var en død by, siger hun.

Hun er 83 år og har fået genskabt dele af sit ansigt ved hjælp af plastikkirurgi. Hun har både været ramt af tarmkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen.

Kilde: The Santa Barbara Independent

Sumiteru Taniguchi var 16 år, da bomben ramte Nagasaki 9. august 1945 – tre dage efter Hiroshima-angrebet.

Han leverede post, da kernevåbnet blev udløst to kilometer derfra. Han blev ramt af varmestrålingen bagfra, og huden på hans ryg og venstre arm smeltede.

I dag er han 86 år og et symbol på de lidelser, som overlevende må døje med.

- Min ryg blev fuldstændig brændt ind til benene. Dele af min krop blev stiv, og mine ribben trykkede ind på mit hjerte og mine lunger. Det er stadig meget smertefuldt i dag, siger han.

Kilde: Reuters

Etsuko Nagano mistede både sin bror og sin søster som 16-årig, da bomben sprang i Nagasaki.

I 2007 medvirkede hun i dokumentarfilmen ´”White Light/Black Rain: The Destruction of Hiroshima and Nagasaki”, hvor hun delte sine oplevelser med omverdenen:

- Drengens ansigt var opsvulmet. Hans øjne var væk, og hans krop var fuldstændig forbrændt. Hans hud var revet i stykker og faldet af. Jeg kunne ikke forstå, at det var min bror. Men han var heldig – han nåede at høre min mors stemme, før han døde.

Kilde: Japan Times

86-årige Yoshiteru Kohata er pensioneret skolelærer. Han forsøgte i mange år at glemme dagene efter Nagasaki-bomben, hvor han hjalp de sårede og begravede lig.

Minderne plager ham stadig. For eksempel skriget fra en ung kvinde, der blev opereret af en militærlæge uden brug af bedøvelse.

- Selv i dag vælder tårerne op i mine øjne og mit bryst strammer til, når jeg fortæller historien.

Kilde: Haaretz