Rumstationer slides. Derfor kan det også forventes, at der opstår flere og flere fejl på grund af slid og alder.

Meget af det trænes astronauterne til, når de forbereder sig til selve rumrejsen. Dernæst genopfriskes træning ved hjælp af 3D-instruktioner på en tablet. Andreas Mogensens opgave bliver at afprøve, hvordan den form for træning fungerer, når han slet ikke har prøvet eller trænet på opgaven tidligere.

Formålet er at undersøge, om det kan betale sig at sende astronauter på korte missioner, hvor de med meget kort tids træning skal løse opgaver.

Andreas Mogensen skal sende to danske satelitter i kredsløb. To såkaldte ’Cubesats’.

Den ene hedder AAUSAT-5 og er den femte cubesat bygget af studerende fra Aalborg Universitet. Det er intentionen, at satelitten skal modtage automatiske identifikationssignaler (AIS) fra skibe og sende dem videre til Aalborg, som led i at arbejde frem mod en mere sikker skibstrafik. Satelitten måler 10x10x10 cm.

Den anden satelit står firmaet Gomspace bag og hedder Gom-X3. Denne satelit skal modtage navigationssignaler fra fly og teste signalkvaliteten fra geostationære satelitter. Denne satelit måler 10x10x30 cm, da den består af tre moduler.

Dette forsøg har Andreas Mogensen ikke direkte en opgave i. Men formålet er at undersøge, hvordan en tur i rummet vil påvirke de såkaldte endothelcellers funktion. Endeothelceller er de celler, der dækker indersiden af blod- og lymfekarrene samt et cellelag i øjets hornhinde. Cellerne danner barrierer, ligesom at de har andre funktioner i kroppen.

Andreas’ opgave bliver at fragte de 24 beholdere med celler med op på ISS, hvor de i KUBIK-varmekasser dyrkes, inden de kemisk ’fryses’ og vender tilbage til Jorden.

Robotter spås at blive en vigtig del af fremtiden. Ikke mindst fjernstyrede robotter. Men også til fremtidige missioner ud i rummet kan det blive en afgørende faktor, da astronauterne på den måde kan arbejde sikkert og effektivt i farlige og utilgængelige områder.

Andreas Mogensens arbejde bliver at viderudvikle kommandoer, feedback-kredsløb og finkontrol.

Hans opgave bliver en smule omvendt, da han fra ISS skal styre en robot i rumcenteret ESTEC, der ligger i Holland. 

Danske forskere på DTU og på Aarhus Universitet er involveret i et projekt, hvor biologisk materiale skal genbruges til fødeemner ombord på rumstationen.

Mere præcist betyder det, at det på længere ture til eksempelvis Mars eller Månen vil være nødvendigt at fremstille en del af astronauternes mad undervejs. Og til dette vil der være tale om at bruge mikroorganismer eller planter i kunstige økosystemer.

Det er samtidig tanken, at det økosystem kan bruges til klimasystemet på rumstationen, så planterne kan producere ilt via en fotosyntese – præcis som det sker her på jorden.

Andreas Mogensen skal være en del af det projekt, der hedder MELONDAU (MELissa ONboard DAnish Utilisation flight), hvor MELISSA står for Micro-Ecological Life Support System Alternative (ESA projekt).

Det har vist sigt at astronauter ofte får hovedpiner, når de er ude i rummet, end når de er på landjorden.

Ingen ved helt hvorfor. Men på Andreas Mogensens tur skal astronauterne nu føre logbog over, hvornår det sker, så man ved, hvornår og i hvilke sammenhænge, det sker.

Logbogen føres digitalt.

Andreas Mogensen og hans kolleger skal teste Eurobots under deres ophold på ISS.

Herunder skal han teste, hvordan robotterne kan fjernstyres præcist. Det skal Andreas Mogensen ved at at få påmonteret en ydre ’arm’, der kan mærke hans bevægelser og direkte overføre dem til robotten, der befinder sig i Holland.

Ideen er, at Andreas Mogensen kan mærke, hvordan og hvor hårdt han skal gribe og bruge armens robot. Oplysningerne skal videregives til senere udvikling.

Når astronauterne udfører forsøg eller opgaver i rummet, sker det, at kolleger og eksperter følger med fra Jorden.

Det samme er tilfældet med Andreas Mogensen, der kommer til at bære briller, der hedder MobiPV, som giver personellet på Jorden mulighed for at kigge over skulderen.

Fordelene skal ifølge rumrejsen.dk være, at man på længere sigt vil have mulighed for at sende tekst op på indersiden af brilleglassene, så astronauten får informationen direkte uden at skulle kigge i en instruktionsbog.

Man er meget opmærksom på, hvordan astronauternes kroppe reagerer på, at de befinder sig i rummet. Derfor får alle astronauterne målt puls og andre biometriske værdier, når de er i særlige situationer. Eksempelvis rumvandringer.

Tidligere har det foregået ved hjælp af kabler, men det har hæmmet bevægeligheden. Derfor skal Andreas Mogensen teste trådløse enheder, der skal lette denne del betydeligt.

Andreas Mogensen skal arbejde tæt sammen med Danish Aerospace Company om et projekt, der hedder Mobile Heart Rate. Det vil være muligt at indhente data både under træning og i hvile. 

Astronauternes muskler påvirkes betydeligt under deres ophold i rummet, da de ikke bruges på normal vis grundet kroppens vægtløshed.

I Columbus-laboratoriet ombord på ISS er der installeret et træningsredskab, der skal hjælpe astronauterne med at holde deres muskler i gang. Systemet hedder MARES (Muscle Atrophy Research and Exercise System) og er en kombination af flere normale fitness-maskiner.

Der har været flere problemer med laboratoriet, men Andreas Mogensen skal for alvor tage systemet i brug i de 10 dage, hvor han er på ISS. Resultaterne vil give et svar på, hvad der sker med musklerne under vægtløshed, og det er på samme måde håbet, at denne viden kan hjælpe patienter med muskelskader. 

Før og efter Andreas Mogensens rumeventyr bliver der taget biopsiprøver af musklerne i læggene. Det er intentionen at studere de såkaldte cellulære signalmolekyler, der påvirkes af træningen under rumturen.

Andreas Mogensen vil ikke træne så meget som de, der befinder sig længere tid i rummet, og man vil derfor kunne studere, om der er forskel på ham og andre.

Danske skole- og gymnasieelever har i løbet af det seneste år kunne forslå simple forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre på ISS. De bedste vil Andreas udføre ombord på ISS.
 

Andreas Mogensen har en iPad med ombord på ISS. Her skal han forsøge at lave en overførsel af data.

Det er et forsøg, som blandt andet NASA er med til at udføre.

Andreas Mogensen bliver en del af projektet ’Thor’, opkaldt efter tordenguden, ombord på ISS.

Hans opgave bliver at tage billeder af, hvad der sker oven over tordenvejret. Det er projektets opgave at undersøge og observere ekstremer i tordenvejr herunder vanddamp, skyer og aerosoler. Med dette skal Andreas Mogensen være med til at indhente ny viden, der også kan bidrag til at forstå klimaprocesserne på sigt.

Projektet er en del af et større projekt, der hedder ASIM, der er et klimaobservatorium, som skal monteres ombord på ISS i 2016.

Særlige instrumenter skal fra i 2016 observere lyn og højenergitisk røntgenstråling oven over skyerne. Formålet er at forstå, hvad disse fænomener betyder, og hvad deres indflydelse er på sammensætningen af atmosfæren og ozonlaget.

Andreas Mogensen får før og efter sin tur i rummet scannet sin hjerne med en udvidet og avanceret MR-scanner. Formålet er at tjekke, om hjernen ændres på grund af vægtløsheden.

Nogle astronauter oplever, at deres hjerne ændrer sig, så man får rumsyge (der er en afart køresyge .red), rumlig desorientering, svimmelhed og modstridende signaler i balancesystemet.

Andreas Mogensen skal samarbejde med forskere fra Universitetet i Antwerpen.

På King's College i London har man udviklet en heldragt, der holder ryggen presset sammen.

Den har man udviklet, da vægtløsheden bevirker, at astronauten bliver 2-4 centimeter højere. Bruskskiverne i ryggen bliver ikke trykket sammen af kroppens vægt, og kroppen bliver derfor forlænget. Det er enormt smertefuldt for astronauterne, og Andreas Mogensen skal derfor som den første i rummet afprøve den engelske ’skinsuit’.

Planen er, at han skal have dragten på i arbejdstiden i alle de 10 dage, opholdet varer.

Hvis forsøget og dragten fungerer efter planen, vil den også mindske risikoen for rygskader efter langtidsophold i rummet.

Dette forsøg skal Andreas Mogensen ikke aktivt tage del i. Det er imidlertid endnu engang ham, der er forsøgspersonen, da han skal bære et ’dosimeter’.

Et dosimeter måler den radioaktive stråling og sender dem trådløst til en opsamlerstation på ISS.

Grunden til at Andreas Mogensen skal bære et dosimeter er, at astronauterne ikke er beskyttet af Jordens atmosfære, som man er på Jorden, hvorfor strålingen bliver markant højere.