Så meget CO2 koster vores mad

Rødt kød og gul ost

Rødt kød og gul ost

  • Rødt kød (oksekød og lam)
  • Gul ost

Står for en udledning af 11,3 - 19,4 kilo CO2 per kilo fødevare (oksekød kan dog være ansvarlig for helt op til 30 kilo CO2 per kilo)

Det er typisk kød fra kødkvæg, der har den største drivhusgasbelastning, forklarer John Erik Hermansen. Det skyldes, at det kræver meget foder - og dermed dannelse af drivhusgassen metan - at forsyne den type kvæg med energi. Til gengæld er kød så det eneste, man får igen, da der ikke produceres mælk.

- Udenlandsk lam står for 12 til 17 kilo CO2 per kilo.

At gul ost er ansvarlig for lige så meget CO2-udledning som oksekød og lam skyldes, at ost er koncentreret mælk og derfor ganges tallet op.

- Når man laver ost, koncentreres proteinet og fedtet fra mælken, mens en stor del af væsken tages væk, siger forskningslederen. 

Foto: Scanpix Denmark

Svinekød, fjerkræ og ris

Svinekød, fjerkræ og ris

  • Lyst kød (svinekød og fjerkræ)
  • Fladfisk (skrubbe)
  • Fedstoffer
  • Ris
  • Hytteost
  • Rygeost

Står for en udledning af 3,1 - 6, 7 kilo CO2 per kilo fødevare

Blandt andet står en frossen kylling for 3 til 4 kilo CO2 per kilo, mens en fersk kylling står for 3,1 kilo CO2 per kilo.

Grunden til, at ris har et forholdsvist højt CO2-aftryk, skyldes den måde, ris bliver dyrket på:  

- Ris dyrkes under betingelser, hvor der dannes metan. Der sker en forrådnelse, fordi der ikke er ilttilgang, og det er i princippet det samme, der sker i koens vom, fortæller John Erik Hermansen.

Foto: Scanpix Denmark

Æg, mælk og vin

Æg, mælk og vin

  • Mælk
  • Æg
  • Torskefisk (torsk, kulmule)
  • Vin

Står for en udledning af 1,2 – 3,0 CO2 kilo CO2 per kilo fødevare.

- Æg udleder cirka to kilo CO2 per kilo æg. Det er ikke ret meget CO2 per kilo, og æg er samtidig meget næringsrigt, siger John Erik Hermansen. 

Mælk står for 1,2 kilo CO2 per kilo, mens vin står for 2,1 kilo CO2 (dette inkluderer dog ikke transport).

Foto: Shutterstock

Brød og importeret frugt og grønt

Brød og importeret frugt og grønt

  • Brød
  • Gryn
  • Mel
  • Importeret frugt og grønt

Står for en udledning af 0,5 – 1,1 CO2 per kilo fødevare.

Foto: Scanpix Denmark

Dansk frugt og grønt

Dansk frugt og grønt

  • Dansk frilandsgrønt
  • Dansk frugt (pære og æble)
  • Muslinger

Står for en udledning af 0,1 – 0,5 CO2 per kilo fødevare. 

Foto: Scanpix Denmark

Syre, kantareller og grannåle

Syre, kantareller og grannåle

Ingredienser uden klimabidrag: Syre, kantareller, grannåle m.m. fra naturen.

Her er der tale om 0 CO2 per kilo.

Foto: Scanpix Danmark