Torturredskabet er en kombination, der både spænder sig rundt om fangens hals og håndled. På den måde er det ikke muligt for offeret at bevæge nakken, hvilket ifølge Amnesty International er særligt problematisk, fordi det går udover kroppens basale funktioner - heriblandt at trække vejrert, blodcirkulklation og nerveforbindelse mellem hjerne og krop.

Håndjernene til ben på ovenstående billede er påhægtet med vægt.

Amnesty International fortæller om ofre, der har været fanget i den type torturredskab med vægt på tre kilo. 

I mellemtiden er der kinesiske firmaer, der producerer håndjernene med en vægt på op til otte kilo.

Ovenstående redskab sættes på fangernes tommelfingre. Udstyret presser automatisk tommelfingrene sammen.

Nogle typer har også kanter på indersiden, som borer sig ind i huden, når redskabet strammes til.

 

En multifunktionel kæde bruger kinesisk retsvæsen til at spænde fangerne sammen i forskellige positioner.

Det indebærer blandt andet nakken og hænderne som vist på billedet ovenover.

Amnesty International fortæller om en kinesisk brochure, der viser 15 forskellige måde, kæden kan blive benyttet på.

Elektrochok-pistol er anvendt mange steder i Kina. Med våbenet kan politifolk let give deres fanger elektrochok - ligesom med en strømpistol.

Med redskabet er det muligt for dem at give fangerne smerte uden langvarige fysiske spor ved at angribe deres hals, ører, underarme, lyske og kønsdele.

En række forskellige knipler der kan give elektrisk stød. Våbene er anvendt mange steder i Kina.

Det er muligt for dem at give fangerne smerte uden langvarige fysiske spor ved at angribe deres hals, ører, underarme, lyske og kønsdele.

Kina er det eneste land, man kender til, der producerer knipler med pigge.

Kniplerne er enten lavet udelukkende af metal - inklusiv piggene - eller også af plastik med et hoved bestående af metalpigge.

I metalstolen som ses på ovenstående billede får fangen sine håndled, albouer, skuldre, bryst, talje, lår og ankler lænket fast.

 

Diaodiaoyi hedder en anden type stol, de bruger til tortur.

I stolen får fangen bundet sine fødder fast til stolebenene, så oferet ikke kan nå jorden. Samtidig er personens bryst og hænder fastbundet til et bræt, så det er umuligt at lænne sig tilbage i stolen. Fangen er således ude af stand til at bevæge sig over- og underkrop.

Cai Ting var fange i Yiyang Procuratorate i 87 dage tilbage i 2012. Han fortæller til Amnesty International, at han har siddet fanget i en  diaodiaoyi i op til fem dage. 

 

En tigerbænk er et redskab, der bliver brugt til at bøje fangernes ben baglæns.

Det fungerer på den måde, at en fange får bundet sine ben stramt til bænken, mens mursten gradvist tilføjes under fødderne. På den måde bliver benene tvunget til at bøje sig baglæns, som det ses på billedet ovenover.