TV 2s julekalendere gennem tiden

  1. 1990

    1. De første julekalendere

      I 1990 sendte TV 2 deres første julekalender for både børn og voksne. Årets børnejulekalender var 'Trolderik og Nisserne'. Trolderik var en figur på TV 2 på linje med Bamse fra 'Bamse og Kylling'.

       

      Hver dag sang Trolderik 'Kalendersangen,' hvor han tæller dagene til juleaften. 

       

      Som voksenjulekalender sendte TV 2 'Jul i den gamle trædemølle' med Søs Egelind og Peter Schrøder. Kalenderen handler om Flemming og Berit og deres forgæves forsøg på at få det hele til at hænge sammen.

  2. 1991

    1. Første år for 'The Julekalender'

      Året, hvor den ikoniske julekalender 'The Julekalender' blev sendt for første gang.

       

      Det er bandet og komikertrioen De Nattergale, der står bag de tre nisser Hansi, Günther og Fritz samt Oluf og Gertrud Sand og ikke mindst nårsåren Benny. 

       

      Som børnejulekalender blev der sendt 'Trolderiks Julekalender'.

  3. 1992

    1. To julekalendere til børnene

      Hele to børnejulekalendere blev der sendt dette år. Det var både 'Skibet i Skilteskoven' med Otto Brandenburg og 'Trolderiks posthule'. 

  4. 1993

    1. 'Andersens julehemmelighed' og en opfølger til børnene

      Børnejulekalenderen 'Jul i Juleland' var en opfølger på 'Skibet i Skilteskoven', mens der som voksenjulekalender blev sendt 'Andersens julehemmelighed'. 

       

      Kalenderen handler om julemand nr. 39, der ikke har gjort sit job godt nok. For ikke at blive degraderet til nisse skal han få en 'julefjendsk' familie til at holde jul igen. Og det bliver så familien Andersen.

       

      'Andersens julehemmelighed' var den mest sete i perioden 1992-2010 og blev genudsendt i 1998. 

  5. 1994

    1. Første år med den frække Pyrus

      Året, hvor vi første gang stifter bekendtskab med den frække nisse Pyrus i 'Alletiders Jul'. Han kommer til at slette hele julens historie og skal derfor ud at finde den igen.

       

      'The Julekalender' har i 1994 sit første år som genudsendelse.

  6. 1995

    1. Pyrus får selskab af Kandis

      I opfølgeren til 'Alletiders Jul' - 'Alletiders Nisse' - får Pyrus besøg at den kloge Kandis.

       

      Voksenjulekalenderen bød på 'Juletestamentet', der handler om de tre brødre Martin, Hubert og Svend, der har mistet deres far. De mødes 1. december i en hytte, der ligger langt fra lands lov og ret, for at høre deres fars testamente. Og da arven kun vil blive udbetalt, hvis de tilbringer de 24 dage op til jul sammen, bliver det en udfordring for de tre brødre, der slet ikke bryder sig om hinanden. 

  7. 1996

    1. Ung Sofie Lassen-Kahlke i 'Krummernes jul'

      Det var en meget ung Sofie Lassen-Kahlke, der i 1996 spillede nissepige i 'Krummernes jul'. En julekalender, hvor Krumme vil bevise, at julemanden findes, og Lukas Graham som lillebror Grunk sender breve til julemanden ud af tagvinduet.

       

      Voksenjulekalenderen 'Jul i den gamle trædemølle' blev genudsendt.

  8. 1997

    1. En tur gennem julemandens historie

      Der er gensyn med Pyrus i den nye 'Alletiders Julemand'. Her kommer Pyrus til at slette julemandens hukommelse og er derfor nødt til at rejse tilbage i tiden for at genfinde den.

       

      Voksenjulekalenderen 'Gufol mysteriet' bliver sendt på TV 2 og handler om en politistation, der kæmper for overlevelse og derfor forsøger at opklare et mysterie. 

  9. 1998

    1. Året med flødebolleræs

      Hvem husker ikke sangen 'Flødebolleræs', hvor det gælder om at spise så mange flødeboller som muligt? Den blev kendt efter årets julekalender 'Brødrene Mortensens jul', hvor Sofie Lassen-Kahlke også spillede med. Kalenderen er lavet på baggrund af Bjarne Reuters bog 'Børnenes julekalender'. Bamse var ligeledes med i kalenderen og stod som gårdsanger. 

       

      'Andersens julehemmelighed' blev genudsendt som voksenjulekalender.

  10. 1999

    1. Ung Olsen-bande

      Dette år kom der en børneudgave af Olsen-banden i form af julekalenderen 'Olsen-bandens første kup'. Her starter den nye dreng Egon i Benny og Kjelds klasse. Og de tre bliver lynhurtigt venner. Venner, der har en plan.

       

      'Juletestamentet' blev genudsendt som voksenjulekalender.

  11. 2000

    1. Pyrus laver rav i den - igen

      I 'Alletiders Eventyr' laver Pyrus endnu engang rav i den, da han kommer til at blande alle eventyrene sammen. Dele af julekalenderen blev optaget med en speciel 3D-teknik, og seerne kunne derfor bruge de 3D-briller, de fik sammen med papkalenderen, til at få en anden oplevelse af kalenderen.

       

      I julekalenderen skal Kandis og Pyrus passe de to tvillinger Mille og Molly.

  12. 2001

    1. De Nattergale er tilbage

      Både børne- og voksenjulekalenderen blev dette år genudsendt. Det var 'Krummernes jul' og 'The Julekalender'.

       

      År 2001 bød også på et gensyn med De Nattergale, der lavede voksenjulekalenderen 'Canal Wild Card' ('CWC'). Kalenderen var en parodi på en kikset lokal tv-station. Blandt andet byder kalenderen på figurer som Finn Nissen, der er stationsleder på 'CWC'.

  13. 2002

    1. Endnu en omgang flødebolleræs

      Til børn og barnlige sjæle var der en genudsendelse af 'Brødrene Mortensens Jul'.

  14. 2003

    1. Nyt til både børn og voksne

      I 2003 var der både en ny børne- og voksenjulekalender. Til børnene var der 'Jesus og Josefine', som handlede om det, som vi egentlig fejrer i julen, nemlig Jesu fødsel. Her møder vi pigen Josefine, som ikke kan lide jul, men en tur tilbage i tiden til omkring år 0 får hende til at skifte mening.

       

      Til de voksne er der en efterfølger til 'CWC' - nemlig 'CWC World'. Stationslederen Finn Nissen har nemlig besluttet sig for, at kanalen skal nå ud til hele verden.

  15. 2004

    1. Julekalender skifter navn

      Børnene får et gensyn med Pyrus i 'Alletiders Jul'. 

       

      De voksne får også et gensyn med 'Gyfol mysteriet', der dog har ændret navn til 'Station 7-9-13'.

  16. 2005

    1. Nordisk mytologi i julen

      Dette års børnejulekalender 'Jul i Valhal' handler slet ikke om kristendommen, som julen egentlig udspringer fra. I stedet handler den om den nordiske mytologis vikinger. Her møder vi Sofie, der skal flytte til Singapore med sin mor. Men inden de rejser, støder hun på en vej til de gamle guders verden.

       

      De voksne fik et gensyn med 'CWC World'.

  17. 2006

    1. Pyrus-gensyn

      Nissen Pyrus springer igen frem på seernes skærme i 'Alletiders Nisse'. 

  18. 2007

    1. Gensynet fortsætter

      Gensynet med Pyrus fortsætter dette år, hvor TV 2 sender 'Alletiders julemand'.

  19. 2008

    1. Guld og gensyn

      Børnene får den nye julekalender 'Mikkel og Guldkortet', der handler om drengen Mikkel, som ønsker sig en masse julegaver, men familien skal spare. Da Mikkel redder en nisse, som efterfølgende skal opfylde et ønske, ændrer det sig dog alt sammen.

       

      De voksne får et gensyn med Hansi, Günther og Fritz i 'The Julekalender'.

  20. 2009

    1. Jesus og jul

      Både voksne og børn ser genudsendelser med 'Jesus og Josefine' og 'Jul i den gamle trædemølle'.

  21. 2010

    1. Pyrus og ikoniske nisser

      Pyrus er tilbage på skærmen sammen med Mille, Molly, Kandis og Gyldengrød i 'Pyrus i Alletiders Eventyr'.

       

      Det samme gælder for Hansi, Günther og Fritz i 'The Julekalender'.

  22. 2011

    1. Lars Hjortshøj som julemand

      Skuespilleren og komikeren Lars Hjortshøj spiller julemand i dette års julekalender 'Ludvig og Julemanden'. Julekalenderen handler om Ludvig og hans familie, der arver et gammelt kloster. Og så er julemanden sur, fordi han ikke kan få lov til at fejre sit 500-årsjubilæum.

  23. 2012

    1. Jul i Valhal

      Den nordiske mytologi fylder endnu engang i julen, da TV 2 genudsender 'Jul i Valhal'.

       

      Ligeledes giver nummeret 'Støvledans' fra 'The Julekalender' igen anledning til en svingom hjemme i de danske stuer.

  24. 2013

    1. Hjortshøj som julemand kommer i problemer

      Lars Hjortshøj spiller endnu engang julemand, da han i 'Tvillingerne og Julemanden' får brug for hjælp. Han har nemlig skrevet under på en kontrakt med spøgelset Dr. Schwartz uden at læse, hvad der stod i kontrakten først. Derfor bliver hans kone tryllet om til en gås, og han har nu brug for tvillingernes hjælp for at få hende tilbage i den rigtige form.

       

      2013 kunne de voksne igen se 'The Julekalender'.

  25. 2014

    1. Gensyn med Pyrus

      I 2014 var der endnu engang gensyn med drillenissen Pyrus i 'Alletiders Julemand'.

  26. 2015

    1. Ny julekalender hvor Rasmus Seebach står for musikken

      Julekalenderen i 2015 var 'Juleønsket', der handler om Julie, der gerne vil holde jul med hele sin familie.

       

      Titelsangen 'Lille Store Verden' er lavet af Rasmus Seebach.

  27. 2016

    1. 'Ludvig og julemanden'

      2016 bød for børnenes vedkommende på et gensyn med Lars Hjorthøj som julemand i 'Ludvig og Julemanden'. Første gang kalenderen blev vist på tv var i 2011.

       

      De voksne kunne hygge sig med genudsendelsen af 'Andersens Julehemmelighed' fra 1993.

  28. 2017

    1. 'Tinkas Juleeventyr'

      I 2017 stiftede Danmarks børn første gang bekendtskab med nissepigen Tinka i julekalenderen 'Tinkas Juleeventyr'. Sammen med Lasse fra menneskeverdenen forsøger Tinka blandt andet at løse gåden om nissernes tabte magi.

       

      For de voksne var det i 2017 tid til et gensyn med nisserne Fritz, Hansi og Günther og ægteparret Oluf og Gertrud Sand i De Nattergales 'The Julekalender'.

  29. 2018

    1. Gensyn med 'Julemanden'

      I 2018 stod den for børnenes vedkommende på et gensyn med både ‘Tvillingerne og Julemanden’, 'Ludvig og Julemanden' og den gode, gamle klassiker Pyrus i 'Alletiders Julemand'.

       

      De voksne kunne endnu en gang hygge sig foran skærmene med 'The Julekalender'.

  30. 2019

    1. Tinka vender tilbage i 'Tinka og Kongespillet'

      I 2019 vendte den populære Tinka igen tilbage på skærmen - denne gang i julekalenderen 'Tinka og Kongespillet'. 

       

      Derudover blev 'The Julekalender' genudsendt', og de mindste kunne hygge sig med 'Pyrus i alletiders eventyr'.