Det viser sig, at grækerne har forfalsket de økonomiske nøgletal, som i 2002 skaffede dem adgang til eurozonen, fordi den græske statsgæld udgjorde mere end 60 procent af BNP.

Det er den første af en lang række af nedgraderinger af Grækenlands kreditværdighed fra et de store, amerikanske kreditvurderingsfirmaer.

Den græske premierminister Georgios Papandreou annoncerer efterfølgende offentlige besparelser.

Den græske regering fortsætter med nedskæringer i den offentlige sektor med voldsomme protester og demonstrationer som følge.

Og den 2. maj står EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond klar med den første økonomiske hjælpepakke på 825 milliarder kroner. Den græske regering annoncerede efterfølgende nye og store nedskæringer.

De voldsomme nedskæringer og besparelser får grækerne på gaden i protest, og der er gadekampe i flere dage i Athens gader. Samtidig indledes en strejke i hele landet på 24 timer.

Den græske regering vedtager endnu en spareplan efter advarsler fra EU, og EU vedtager efterfølgende endnu en økonomisk hjælpepakke til landet på 1.185 milliarder kroner.

Stats- og regeringscheferne for Eurozonen enes om at indgå en aftale med Grækenlands private investorer, og den græske gæld halveres derved. Men den græske premierminister sår tvivl om den store låneaftale ved at ville sende spareplanen til folkeafstemning.

Efter voldsom kritik trækker Georgios Papandreou forslaget om en folkeafstemning tilbage og træder tilbage som premierminister. Lucas Papademos, der er tidligere direktør for den græske nationalbank, bliver midlertidig premierminister.

2012 fortsætter med voldsomme protester og demonstrationer mod de græske spareplaner, men den 8. marts indgår Grækenland aftalen om en halvering af landets gæld med investorerne.

Den græske regering vedtager endnu en spareplan - den fjerde på tre år - for at sikre muligheden for flere lån fra EU. Spareplanen inkluderer højere skat og nedskæringer i den græske pension.

Gadekampe og demonstrationer er fortsat hverdag i Grækenland, men protesterne eskalerer i slutningen af året, da flere politikere bliver slået ihjel. 

Samtidig rammer arbejdsløsheden 26,8 procent, mens ungdomsarbejdsløsheden er 60 procent.

Det græske parlament vedtager budgettet for 2014, som forudser vækst efter seks år i recession.

Det græske parlament godkender en stor reformpakke, som blandt andet skal gøre detailhandlen mere konkurrencedygtig. Pakken er en udløber af en aftale mellem Grækenland og de internationale kreditorer.

Der er små bedringer i den græske økonomi, men landet er fortsat i dyb krise og finans- og økonomiministrene fra Eurozonen beslutter sig for et give Grækenland endnu et lån på 62 milliarder kroner, så landet kan betale de første gældsposter, der forfalder i maj.

De græske vælgere stemmer ved valget til Europa-Parlamentet Syriza ind som det største parti.

Det græske parlament kan ikke blive enige om en ny præsident, og derfor bliver der udskrevet valg før tid.

Valget den 15. januar endte med, at De Uafhængige Grækere og Syriza kunne danne en koalitionsregering med Alexis Tsipras som premierminister. Syriza gik til valg på at gøre en ende på de mange reformkrav fra EU.

Eurolandene nikker ja til en fire måneders udsættelse af tilbagebetalingen af landets gæld - mod at regeringen til gengæld dropper planer om at gå mod de økonomiske stramninger og i stedet indføre en reformpakke, der er godkendt af Eurolandene.

Den græske regering udskyder som det første I-land nogensinde tilbagebetalingen af lån til Den Internationale Valutfond til den 30. juni, hvilket udløser en række krisemøder med EU, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Centralbank.

Klokken passerer midnat uden at Grækenland har tilbagebetalt afdraget på 1,5 milliarder euro tilbage til Den Internationale Valutafond. Dermed er Grækenland det første land med en udviklet økonomi til ikke at betale et lån til IMF tilbage til tiden.

EUs hjælpepakke udløb samtidig uden at der kom en ny aftale på plads. 

Det blev et rungende nej ved folkeafstemningen, hvor grækerne skulle tage stilling til, om de ville acceptere betingelserne i EU's hjælpepakke. 61 procent sagde nej - mod 39 procent ja-sigere. Den græske premierminister Alexis Tsipras havde forud for valget opfordret til at stemme nej. 

Yanis Varoufakis træder tilbage som græsk finansminister og bliver erstattet af Euclid Tsakalotos, som er viceudenrigsminister og professor i økonomi.

Den græske regering afleverede sit forslag til en aftale med EU, inden tidsfristens udløb ved midnat.

Forslaget indeholder offentlige besparelser for 13 milliarder kroner, herunder at skatte og moms skal hæves, et privatiseringsprogram, fjernelse af momsfordele for de græske øer, regulering af de lavere momssatser for hoteller og restauranter og et indgreb overfor det græske pensionssystem.

Regeringens reform-udspil godkendes i det græske parlament.

Eurozonens finansministre mødes i Bruxelles for at diskutere det nye græske reform-udspil

Finansministrene skulle give grønt lys til, at man kan fortsætte forhandlingerne om en ny hjælpepakke, men de blev ikke enige - og mødet blev udskudt til søndag formiddag kl. 11. 

Eurolandenes finansministre afbrød deres krisemøde om Grækenland omkring midnat natten til søndag. Mødet fortsætter igen søndag den 12. juli klokken 11.

Klokken 15 ankommer EU's stats- og regeringsledere til et nyt EU-topmøde, hvor de ventes at tage stilling til en ny hjælpepakke til grækerne på baggrund af forslaget fra den græske regering. Mødet går i gang kl. 16. 

Merkel, Hollande og Tsipras forhandlede under ledelse af Donald Tusk i et maratonmøde, der varede fra klokken 16 søndag og fortsatte aftenen og natten igennem. 

Eurolandende har 12 skrappe krav til Grækenland.

Eurolandene kræver, at Tsipras og hans regering i lyntempo gennemfører de første vigtige reformer og lovændringer, så de er vedtaget senest på onsdag 15. juli, hvis det skal komme på tale at indlede forhandlinger om en ny støtteordning.

Kravene, som er udarbejdet af eurolandenes finansministre, sætter på mange områder nærmest Grækenland under administration.

Den græske regering skulle have tilbagebetalt 452 millioner euro til Den Internationale Valutafond, men de undlod at betale. 

Eurolandenes finansministre kræver, at den græske regering vedtager reformer og lovændringer i al hast, så de senest onsdag, 15. juli, går igennem i parlamentet. 

Det blev et overbevisende flertal til ja-siden med 229 for og kun 64 mod, og derfor er grækerne nu et stort skridt tættere på at modtage de 642 milliarder, der er langt op til i den nye hjælpepakke fra EU. 

Flere af kreditorernes reformkrav strider direkte imod, hvad Tsipras oprindeligt gik til valg på, og flere af nej-stemmerne kom da også fra Tsipras' egne rækker. 

Den græske regering skal tilbagebetale 3,5 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank (ECB).

Vurderingen er, at det stort set vil være umuligt for Grækenland at overleve i eurozonen, hvis landet svigter en betaling til ECB.

Den græske regering skal tilbagebetale 3,2 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank.