Vladimir Putin blev genindsat som Ruslands 4. præsident efter at have været væk fra posten i fire år på grund af den russiske forfatning, der dengang kun tillod en præsident at sidde to fireårige perioder i træk.

Under Putins fravær i embedet sad hans allierede Dmitrij Medvedev på posten. Og under Medvedevs styre blev Ruslands forfatning ændret så en præsidentperiode nu varer seks år.

Det betyder at Putin kan sidde som præsident frem til 2024. Hvis det sker vil han have stået i spidsen for landet i længere tid end den sovjetiske diktator Josef Stalin.

Under valget i 2012 fik Putin opbakning fra lidt under 65 procent af vælgerne. Der var beskyldninger om valgsvindel - men tallet afspejler dog en vis opbakning i den russiske befolkning.

Putins styre hentede en PR-mæssig sejr over USA da Rusland gav midlertidigt asyl til den tidligere agent for USAs efterretningstjeneste CIA - Edward Snowden.

Forinden havde Edward Snowden afsløret, hvordan USA systematisk overvåger internettet og aflytter sine allierede helt op til statslederniveau. Aflytningerne omfattede blandt andet Brasiliens præsident og Tysklands forbundskansler.   

USA havde et stort ønske om at få fat i Snowden, men efter en måned i lufthavnen i Moskva fik Snowden midlertidigt asyl og mulighed for at fortsætte som en aktiv spiller i debatten om - og afsløringerne af - USAs overvågning.

Mens den vestlige verden med USA i spidsen var tæt på at gå i krig mod Syriens præsident Bashar al Assad efter hans styre havde brugt giftgas mod civile i Damaskus arbejdede Putins diplomati på en anden løsning.

Den russiske plan gik ud på at lade Assads styre aflevere sine kemiske våben og give adgang til internationale våbeninspektører - til gengæld kom der ingen indgreb mod Assad der har opbakning fra Rusland.

Udenrigsministrene for USA og Rusland blev enige om aftalen. Dermed kunne Assad blive ved magten og Rusland bevare sin allierede i Syrien, hvor Rusland blandt andet har sin eneste flådebase i Middelhavet.

Ruslands indblanding i nabolandet Ukraine blev for alvor tydelig da grønklædte mænd med våben dukkede op på den ukrainske halvø Krim.

I løbet af få dage blev vitale bygninger og samfundsinstitutioner besat og den ukrainske hær lukket inde på sine baser.

I løbet af en måned var Krim på russiskvenlige hænder - og der blev gennemført en folkeafstemning som trods fordømmelse fra USA og Vesten knyttede Krim til Rusland. Afstemningen blev gennemført uden international kontrol, og den er kendt ugyldig i FN.

Ved afstemningen i FN formåede Putin at få støtte fra Armenien, Hviderusland, Bolivia, Cuba, Nicaragua, Nordkorea, Sudan, Syrien, Venezuela og Zimbabwe.

Det ændrer imidlertid ikke på, at Krim i dag i realiteten en russisk provins - den 18. marts underskrev Putin en lov der indlemmer Krim i Rusland. Flertallet af befolkningen på Krim er i øvrigt etniske russere.

Efter besættelsen af Krim-halvøen begyndte prosussiske separatister at røre på sig i den østlige del af Ukraine. I begyndelsen var protesterne fredelige - men også her dukkede russiske våben og grønklædte mænd op.

Befolkningen i området er til forskel fra på Krim-halvøen ikke primært etniske russere - og opbakningen til de prorussiske protester var i begyndelsen beskedne. 

Men situationen udviklede sig alligevel til en regulær borgerkrig. I dag er dele af Østukraine kontrolleret af prorussiske seperatister, mens området tidligere var fuldstændig kontrolleret af Ukraines regering.

Konflikten i Østukraine har dog ikke været en ubetinget sejr for Putin. Den vestlige verden har indført sanktioner mod Rusland og sanktionerne går ud over Ruslands økonomi,

Da den vestlige verden med USA i spidsen indførte sanktioner mod Rusland på grund af konflikten i Ukraine gik Putin nye veje for at få penge i kassen.

Et nyt marked for Ruslands enorme gasressourcer skulle åbnes i Kina - og de to lande indgik en eksportaftale på 2.667 milliarder kroner.

Den gigantiske aftale blev fremlagt som en stor udenrigspolitisk og økonomisk sejr for Putins styre - men et år efter er udsigterne knap så lyse.

Olieprisen er faldet, så aftalen er ikke længere så lukrativ for Rusland - og konstruktionen af det rør, som skal føre gas fra Rusland til Kina er forsinket.

Præsident Vladimir Putin underskriver et dekret, der forbyder eller begrænser importen af landbrugsprodukter til Rusland.

Importforbuddet og restriktionerne kommer til at ramme de lande, der har indført sanktioner mod Rusland som følge af annekteringen af Krim og Ruslands påståede opbakning til separatisterne i det østlige Ukraine.

Mens Vesteuropa kæmper med massive flygtningestrømme fra Syrien har Putin taget initiativ til en løsning. 

Rusland støtter åbent Syriens præsident, Bashar al-Assad, i kampen mod Islamisk Stat og andre oprørsgrupper - og satellitfotos viser russisk militær tilstedeværelse i Syrien.

USA har opbygget sin egen koalition af hovedsagelig sunniarabere og vestlige lande til at bekæmpe IS i Irak og Syrien.

Men Rusland udstikker en helt anden kurs, da Putins rivaliserende alliance med shiamuslimsk ledede stater vil styrke det trængte Assad-styre i Damaskus.

Forinden har Putin mødtes med lederne for Israel, Tyrkiet og de palæstinensiske områder for at hente opbakning.