Tidslinje: Krigen i Afghanistan
2001
Krigen starter
Krigen mod Taleban-regimet og al-Qaeda i Afghanistan går i gang i oktober umiddelbart efter terrorangrebet i september mod USA.
USA og Storbritannien fører an i krigen, der primært består af luftbombardementer, men også land- og specialtropper.
Taleban fortrænges fra magten og Hamid Karzai udråbes som midlertidig leder af landet.
Danmark går ind i krigen
I begyndelsen af året sender Danmark specialstyrker af sted til Afghanistan til den amerikansk-ledede krig mod Taleban og al-Qaeda under Nato-kommando i "Multinational Brigade Kabul". I starten bliver de udstationeret i Kabul, men i takt med demokratiseringen af Afghanistan udvides det danske engagement til andre dele af landet.
De tre første danske soldater mister livet - de bliver dræbt ved en eksplosionsulykke i Kabul.
Hamid Karzai udpeger en midlertidig regering, der skal fungere til der udskrives valg i 2004.
Præsidentvalg i Afghanistan
De første demokratiske præsidentvalg i Afghanistan afholdes den 9. oktober 2004. Den konstiturede præsident Hamid Karzai vinder en stor sejr med 55 procent af stemmerne og bliver landets første folkevalgte leder.
En dansk soldat tager sit eget liv.
NATO udvider den internationale styrke
Det første frie valg til Afghanistans parlament og provinsrådene siden 1969 bliver afholdt i september.
NATO beslutter at udvide den internationale styrkes, ISAFs, operationsområde til også at omfatte den sydlige og østlige del af Afghanistan.
Rapporter om amerikaneres mishandling af fanger i Afghanistan skaber vrede.
Danmarks bidrag udvides
Folketinget beslutter at udvide det danske bidrag til ISAF og indsætte op imod 290 soldater i Helmandprovinsen i den sydlige og østlige del af landet. Her kommer de under kommando af den britisk ledede Task Force Helmand.
Et stort antal mennesker mister livet under kampe i Helmland-provinsen. Kampene er nogle af de hårdeste siden den amerikanske invasion i 2001. Også danske soldater deltager i kampene, og må trækkes ud af området efter talrige angreb fra taleban.
Kampene fortsætter
Seks danske soldater bliver dræbt som følge af kamphandlinger.
Styrken udvides igen. Den danske styrke indsætter en kampvognsdeling i Helmand. I oktober er der ca. 550 danske soldater i Afghanistan.
11 danske soldater bliver dræbt
11 danske soldater bliver dræbt som følge af kamphandlinger, en soldat dør af et slagtilfælde og en soldat dræbes ved en vådeskudsulykke i Afghanistan.
Nyt præsidentvalg
I april vælges Anders Fogh Rasmussen som ny generalsekretær for NATO og træder af som statsminister. Han overtager dermed et hovedansvar for krigen i Afghanistan.
Der er igen præsidentvalg, hvor præsident Hamid Karzai genopstiller. Valget er præget af Taleban-angreb, lav deltagelse og beskyldninger om omfattende valgsvindel og korruption. I oktober 2009 bliver Hamid Karzai erklæret som vinder.
Syv danske soldater bliver dræbt som følge af kamphandlinger.
Flere danske tab
Ni danske soldater bliver dræbt som følge af kamphandlinger.
Den danske indsats topper
De danske styrker modtager de første 4 MRAP-køretøjer, som har et højt beskyttelsesniveau mod vejsidebomber. Pansringen af andre køretøjer bliver også opgraderet, for at give soldaterne bedre beskyttelse mod vejsidebomber.
Den danske indsats topper med 720 soldater udsendte til Afghanistan.
Tre danske soldater bliver dræbt som følge af kamphandlinger.
Dronning Margrethe besøger Afghanistan.
Danmark trækker kamptropper hjem
En dansk soldat, som er udsendt fra Jægerkorpset, bliver dræbt, da han bliver ramt af en sprængning under en patrulje.
Danmark trækker kamptropperne hjem fra Afghanistan i august 2013 - et halvt år før tidligere planlagt.
De sidste danske kamptropper vender hjem
I foråret 2014 vender de sidste danske kamptropper hjem fra Afghanistan. Det blev afslutningen på otte års dansk krigsdeltagelse i landet.
Den nye danske indsats
Den nye danske indsats i Afghanistan for 2015-2017 fokuserer mere på rådgivning og støtte frem for militære kræfter.
Bl.a. skal Danmark hjælpe den afghanske regering og civilsamfundet med at udvikle en demokratisk og ansvarlig stat, samt fremme lige adgang til grundddannelse - også for piger.
