Den 28. oktober 2017, præcis fire år efter orkanen Allan, slog til stormen Ingolf til. Stormen kom noget usædvanligt fra nordvest, da et kraftigt lavtryk under uddybning passerede mod sydøst lige nord og øst om Danmark. Langs Den Jyske Vestkyst syd for Thorsminde og ned til Vadehavet oplevede man fuld storm og flere steder fik man vindstød af orkanstyrke. Højest var middelvinden på Rømø med 27,7 meter per sekund, mens et vindstød ved Kalundborg nåede helt op på 38,6 meter per sekund. Den efterfølgende dag oplevede man stærkt forhøjet vandstand især omkring Storebælt. 

Den 13. september 2017 ramte en storm den sydligste del af landet. Stormen var den første i Danmark i september i 27 år. Den opstod da et lavtryk passerede tværs hen over landet, og på sydsiden af lavtrykket blæste det op med hård kuling til storm fra vest og vindstød op til stærk storm. Mest blæste det ved Rømø med 25,4 meter per sekund i middelvinden, mens vindstødene ved Gedser nåede op på 32,5 meter per sekund. Vandstanden ved Vadehavet steg til over tre meter over daglig vande. Stormen var ikke varslet som en regulær storm af DMI, og derfor fik den ej heller noget navn. 

Stormen Urd ramte Danmark 2. juledag og navnlig den vestlige og nordlige del af Jylland. Den kom i forbindelse med et kraftigt lavtryk, der passerede mod sydøst lige nord om Danmark og forinden havde givet blandt andet Færøerne en voldsom orkan. Navnet blev givet af Det Norske Meteorologiske Institut og overtaget af både Sverige og Danmark. Torsminde blev ramt af de voldsomste vindhastigheder med op til 29,4 m/s i middelvinden (stærk storm) og 37,8 m/s i vindstødene svarende til orkanstyrke. 'Urd' forårsagede forhøjet vandstand i Isefjorden og Roskilde Fjord - i Roskilde steg vandet til 1,52 meter over det normale, hvilket forårsagede oversvømmelser enkelte steder. 

Mindre end én uge efter, at stormen Gorm ramte landet, slog stormen Helga til. Ligesom Gorm var Helga en 'hurtigløber', men stormen ramte kun den allernordligste del af landet imens lavtrykket under uddybning passerede hen over den nordlige del af Skagerrak og tværs igennem Oslo-fjorden. Det var kun i Hirtshals, hvor ovenstående video er fra, at man nåede fuld storm med 27,1 m/s  i middelvinden - men i store dele af Nordvest- og Nordjylland nåede vindstødene op på stærk storm- eller orkanstyrke. 

 

Med stormen Helga var det femte gang i 2015 at middelvindene på dansk grund nåede over grænsen for storm på 24,5 m/s. Så mange storme har ikke ramt Danmark i ét kalender-år siden 1921.

Danmark blev i slutningen af november 2015 ramt af stormen Gorm, der næsten til forveksling lignede stormen Allan, som ramte godt to år tidligere. Stormen opstod i forbindelse med et ganske lille men intenst lavtryk, der bevægede sig fra Nordsøen hen over den nordlige del af Jylland til Sverige søndag aften.

 

I forbindelse med stormens 'giftige hale' forekommer der usædvanligt kraftige vindstød langt over grænsen for orkan - og langt inde i landet. I Karup måles således 40,7 m/s i vindstød. Ved Gniben på Sjællands Odde bliver Gorm sågar en regulær orkan med middelvinde op til 35,9 m/s og vindstød helt op til 45,9 m/s. Den værste del af stormen varer blot 1-2 timer men især i Nordsjælland vælter en hel del træer efter en samtidig våd november. Videoen ovenfor er fra Gribskov.

Et lille lavtryk blev på sin vej fra Irland over det nordlige England til Skagerrak til stormen 'Freja', da det udviklede sig tilpas hurtigt en lørdag i begyndelsen af november 2015. Lufttrykket i lavtrykkets centrum var bemærkelsesværdigt højt for et stormlavtryk, da det passerede lige nord om Vendsyssel. Laveste lufttryk i Skagen blev målt til 992,5 hPa.

 

Det tilhørende vindfelt med storm og vindstød op til orkanstyrke var da også særdeles smalt og ramte kun Thy, Hanherred, Vendsyssel og det nordligste Himmerland. I Hanstholm, hvor det blæste mest, blev der målt middelvindhastigheder på op til 27,3 m/s og vindstød af orkanstyrke op til 34,6 m/s. I resten af landet fik man blot hård vind til hård kuling med vindstød op til stormstyrke. 

Kun ét døgn efter stormen Dagmar blæser stormen Egon ind over Danmark. Egon var voldsomst i Vestjylland, hvor man i Hirthals målte de højeste middelvinde på 29,2 m/s (stærk storm) mens vindstødene var kraftigst på Sjællands Odde med 38,6 m/s (orkanstyrke). Det er første gang i vejrhistorien af to storme rammer Danmark på to på hinanden følgende dage. Se flere billeder fra Stormen Egon her.

Blot ni dage inde i det nye år slår stormen 'Dagmar' til. For første gang siden 'Bodil' måles der middelvinde af stormstyrke på dansk grund, men det er kun i Torsminde og ved Kegnæs på Als, at man når over de 'magiske' 24,5 m/s. På Als måles 26,0 m/s i middelvinden som det højeste.

 

De kraftigste vindstød opstår meget usædvanligt i forbindelse med tordenbyger i morgentimerne over den sydlige del af landet, og det kraftigste vindstød måles i Skrydstrup til hele 35,0 m/s (orkanstyrke) i formiddagstimerne. Andre steder i landet byder fronterne forud for selve stormen på snevejr. 

I forventningen om, at et lavtryk skal give Danmark endnu en storm i marts 2014 blev 'Carl' navngivet. 'Stormen' får dog senere øgenavnet 'Kulingen Carl' da blæsten aldrig når op på stormstyrke i middelvinden over Danmark. Den højeste middelvind måles til 23,7 m/s (stormende kuling) i Hirtshals

Stormen Bodil var målt på styrke, udbredelse og varighed under ét en af de voldsomste storme, som Danmark havde oplevet i mindst otte år og kom kun seks uger efter orkanen 'Allan'. Faktisk var stormen en overgang en orkan, i al fald ved Den Jyske Vestkyst, hvor vindmåleren ved Torsminde registrerer middelvinde på hele 36,6 m/s og vindstød helt op til 42,4 m/s - begge et godt stykke over grænsen for orkan (32,5 m/s).

 

Det er dog først dagen efter selve uvejret, at mange af de mest omfattende ødelæggelser opstår, da vandstanden i de indre danske farvande og navnligt i fjordene på den nordlige del af Sjælland stiger til rekordhøje niveauer, der nogle steder forårsager den værste stormflod i dansk vejrhistorie.

Den 28. oktober 2013 bliver der sat nye vindrekorder i Danmark, da den storm, der senere skal blive navngivet 'Allan', blæser ind over landet. Faktisk bliver uvejret voldsommere end ventet og udvikles til en regulær orkan, der trods sit korte visit udretter store ødelæggelser over især den sydlige og østlige del af landet. Især videoen af et stillads, som blæser omkuld midt i København, når landet rundt.

 

Orkanen varer kun 2-3 timer dér, hvor den slår til, men koster tre mennesker livet. Ved Røsnøs på Vestsjælland måles middelvinde på hele 39,5 m/s, hvilket er det højeste, der nogensinde er registreret i Danmark. Dermed slår Allan december-orkanen fra 1999 hvad angår vindhastigden. Den ny vindstødrekord sættes ved Kegnæs på Als med intet mindre end 53,5 m/s. 

 

Det er først i ugerne efter orkanen, at den får navnet 'Allan'. Det sker efter at daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) beslutter, at DMI fremover skal navngive danske storme og orkaner. Den første får dog navnet 'Allan' af ministeren i samarbejde med Ekstrabladets læsere, der med 'folkeligt pres' nærmest befaler navnet Allan efter Allan Simonsens middelmådige men meget populære optræden i TV 2-programmet Vild med dans. På selve dagen, hvor uvejret står på, kendes det kun som 'oktober-orkanen'.

Ikke siden december-orkanen i 1999 havde Danmark oplevet så voldsom en storm som den, der ramte landet den 8. januar 2005. I Norge, hvor man har navngivet voldsomme uvejr i flere år, kendes stormen under navnet 'Gudrun'. Faktisk er stormen en orkan - i al fald i den nordlige og vestlige del af Jylland, hvor der langs hele Vestkysten fra Hvide Sande i syd til Hirtshals i nord meldes om middelvinde af orkanstyrke. Også på Kegnæs måles orkan og i langt størstedelen af landet har man vindstød af orkanstyrke - også inde over land. Kraftigst var vinden i Hanstholm med 35 m/s i middelvind og 46 m/s i vindstødene. Især i Limfjorden giver orkanen anledning til en voldsom stormflod, blandt andet ved Løgstør, hvor man måler den højeste vandstand nogensinde med 2,26 meter over daglig vande. 

Fredag den 3. december 1999 er en dag, som mange danskere sent glemmer. Om aftenen på denne fredag, hvor tusindvis af danskere skal til julefrokost, blæser århundredets uvejr ind over landet. Målt på styrke, varighed og udbredelse står december-orkanen, der ramte Danmark på tærsklen til årtusindskiftet, stadig den dag i dag som det måske værste uvejr nogensinde.

 

Orkan-lavtrykket bevæger sig tværs igennem Nordjylland, som i 'orkanens øje' stort set går fri af uvejret, mens hele den sydlige halvdel af landet blæses omkuld. Middelvindene måles til 38,1 m/s og vindstød til 51,4 m/s på Rømø, hvor det går voldsomst for sig, men vindmåleren blæser i stykker og det vides derfor ikke, om vindhastigheden var endnu højere.

I Ribe stiger vandstanden til 5,12 meter over daglig vande og kun et uvejr, der falder sammen med lavvande (ebbe) forhindrer sandsynligvis den værste stormflod i Danmark i flere hundrede år. Syv mennesker mister livet den fredag aften.

 

December-orkanen er i øvrigt den første storm, der rammer landet siden den 22. januar 1993. Dermed blæser århunderedets uvejr næsten syv års 'storm-tørke' bort.

 

Ovenfor kan du se Peter Tanev berette om uvejret i Nyhederne kl. 18.00 - få timer før orkanen kulminerer. 

En voldsom storm, der kan kategoriseres som en orkan rammer landet i begyndelsen af januar 1991. Stormflodsberedskabet i Vestjylland aktiveres og der forekommer massive oversvømmelser bag digerne fordi både Ribe Å og Kongeåen går over deres bredder. Én person mister livet.

Blot én måned efter den første orkan i 1990 rammer endnu en storm landet, da et kratigt lavtryk passer fra Storbritannien og ind mod Skagerrak. Der forekommer stormflod langs Den Jyske Vestkyst.

Den kraftigste storm i seks år rammer i januar 1990 landet som en regulær orkan, da et kraftigt lavtryk tager en bane fra Irland over Nordsøen til Skagerrak. Middelvindene landet over når generelt op mellem 22 m/s (stormende kuling) og 36 m/s (orkan).

Hele landet rammes af en voldsom storm, da et kraftigt lavtryk under udvikling bevæger sig fra Skotland og ind over Sydnorge. Middelvindhastighederne når op mellem 21 og 32 m/s landet over med vindstød helt op mod 40 m/s. 

Den første storm siden orkanen i november 1981 rammer Danmark lidt over ét år efter. Den 18. januar 1983 slår en kraftig storm igen til over Danmark med middelvindhastigheder af stærk storm, op mellem 30 og 33 m/s mange steder ved kysterne. Stormen er blandt andet kendt for tagulykken på Christiansborg, da en tagkonstruktion på 250 kvadratmeter blæser af bygningen mellem Christianborg og Slotskirken og koster to mennesker livet. 

Hele tre storme rammer Danmark i november 1981, men den sidste af de tre er klart den voldsomste og kan kategoriseres som en regulær orkan. Ud over at være særdeles kraftig er orkanen også meget langvarig og huserer i Danmark i mere end ét døgn.

 

Vindstødene måles til op imod 43 m/s og uvejret anretter skader i størstedelen af landet da det kulminerer den 24. november om eftermiddagen. I den nordlige del af Jylland er uvejret markant voldsommere end under december-orkanen i 1999. 

 

To personer mister livet og tusindvis af træer må bukke under i vinden. Blandt andet i Rold Skov, hvor det anslås, at tre millioner kubikmeter træ bliver blæst til jorden. 

Det er især det sydvestlige Jylland og området omkring Vadehavet det går ud over, da en kraftig storm rammer Danmark få dage efter nytår i 1973. Mange mennesker evakueres ved Vadehavet af frygt for overvømmelser og flere fiskere drukner.

Midt i oktober i 1967 rammer en af århundredets voldsomste storme Danmark. Under udvikling bevæger et lavtryk sig fra Torsminde tværs over Jylland til Anholt og syd for lavtrykket blæser vinden med op til orkan. Selv midt inde i Nordsjælland ved Værløse og i Københavns Lufthavn måles stærk storm i middelvinden med vindstød af orkanstyrke, hvilket er meget usædvanligt. Vindstødene nåede op mellem 40 og 45 m/s før måleudstyret, der i øvrigt ikke var særlig moderne, satte ud, så de reelle vindstød kan have været højere.

 

Oktober 1967 var i øvrigt den vådeste måned nogensinde i dansk vejrhistorie, og den bløde jord kombineret med mange blade på træerne i dette tidlige stadie af efteråret gjorde, at orkanen forårsagede massivt stormfald i de danske skove. 

 

Ved Almindingen på Bornholm findes et fredet skovområde, hvor de træer, som væltede under orkanen i 1967 stadig ligger der den dag i dag. Oktober-orkanen i 1967 var den værste i Danmark siden 'Ulvund-stormen' i 1921.

Under en voldsom storm i oktober 1921 forliser dampskibet S. S. Ulvund på en sejlads mellem København og Nakskov og både besætningen og passagererne drukner. Stormen bliver derfor siden kendt som 'Ulvund-stormen'.

 

Den voldsomme storm er dog kun én blandt mange i dette meget stormfulde år. Hele syv storme rammer Danmark i 1921 og foruden 'Ulvund-stormen' drejer det sig om stormene den 19. januar, 22. januar, 18. juni, 1. november, 17. december og slutteligt nytårsstormen den 31. december 1921, som i øvrigt bliver den voldsomste af de syv.

 

Nærmest symbolsk afslutter stormen nytårsaften 1921 et særdeles blæsende år.

Århundredets første orkanagtige storm ramte landet i juledagene i 1902 og fik derfor navnet 'Julestormen'. Datidens meteorologiske måleudstyr var sparsomt, men en vejrballon-station ved Hald midt inde i Jylland målte en gennemsnitlig vindhastighed på 35 m/s over én time. Det er helt usædvanligt for en indlandsstation og kraftigere end under orkanen 'Allan' den 28. oktober 2013.

Orkanen var kortvarig og blev skabt på sydsiden af et lavtryk der bevægede sig fra Sydnorge til Letland. Orkanen medførste stort stormfald og betydelige oversvømmelser.