Cuba var ikke en kommunistisk stat de første 28 måneder efter Fidel Castro havde taget magten. I april 1959 besøgte Fidel Castro USA, men den daværende præsident Eisenhower ville ikke møde ham - præsidenten tog på golfbanen og undgik Castro. I stedet mødtes vicepræsident Richard Nixon privat med Cubas nye stærke mand.

Nixon forsøgte at få Castro og Cuba til at vende sig væk fra Sovjetunionen - men mødet var frugtesløst. Castro var ankommet til USA i et sovjetisk fly, fordi amerikanerne havde beslaglagt de maskiner, der havde tilhørt styret under den tidligere cubanske diktator Fulgencio Batista - og amerikanerne var ikke nær så venligt stemt over for Castro som den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov.

Efter besøget i USA vendte Castro sig mod østblokken, og den 1. maj 1961 udråbte han Cuba til en socialistisk stat. Den 2. december samme år, erklærede Castro sig som Marxistisk-Leninist i en tale på cubansk tv.

De fleste charterturister i verden ved, at man får rom og cola, hvis man bestiller en "Cuba Libre". Navnet betyder "frit Cuba" - men hvis man ønsker at drikke rom og cola på Cuba skal man bruge et andet navn. Her hedder drikken "Mentirita" - det betyder "lille løgn" (Men selvfølgelig ved cubanerne godt, hvad en "Cuba Libre er).

I øvrigt sælges Coca Cola ikke officielt på Cuba. Landet handler ikke med USA - men den amerikanske virksomhed står på spring for at etablere sig på det cubanske marked, hvis den amerikanske handelsembargo mod Cuba løftes yderligere. Det meste kan dog købes for penge på Cuba - så Coca Cola af mexicansk aftapning sælges flere steder. 

I øvrigt er Nordkorea det eneste land i verden, hvor Coca Cola ikke forhandles officielt.

Det cubanske forhold til Coca Cola går ellers langt tilbage - landet var det første af tre lande uden for USA (de andre to er Canada og Panama) til at sælge den populære sodavand på flaske - det var i 1906.

Også det cubanske forhold til rom er specielt - verdens mest populære rom, Bacardi, blev oprindelig destilleret på Cuba, men efter revolutionen oprettede firmaet et nyt hovedkvarter i Puerto Rico, og i dag har Bacardi hovedkvarter på Bermuda.

At Fidel Castro var ilde set af USA er kendt af de fleste - og han var udsat for flere mordforsøg af amerikanerne. Hvor mange gange amerikanerne forsøgte at slå den cubanske leder ihjel er ikke bekræftet af USA, men chefen for Fidel Castros livvagter, Fabian Escalante, førte statistik over mordforsøg og komplotter mod diktatoren.

Hvis man skal tro Fabian Escalante har Castro overlevet 638 mordforsøg. Ifølge statistikken er der tale om 38 mordforsøg under præsident Dwight D. Eisenhower, 42 under John F. Kennedy, 72 under Lyndon B. Johnson, 184 under Richard Nixon, 64 under Jimmy Carter, 197 under Ronald Reagan 16 under Gorge Bush og 21 under Bill Clinton.

Blandt de mest spektakulære mordforsøg er en bombe forklædt som en cigar, en forgiftet cigar, en forgiftet våddragt, en konkylie med sprængstof og en forgiftet milkshake.

Mordforsøget med den giftige milkshake var ifølge Fabian Escalante det, som var tættest på at lykkes. Han beretter, at mordforsøget i 1963 kun slog fejl, fordi giftpillen satte sig fast i fryseren på det gamle Hilton-hotel i Havana, hvor tjener-snigmorderen skulle samle den op. Pillen gik i stykker da tjeneren forsøgte at få den fri, og derfor kom den ikke i Castros chokolademilkshake.

I 2013 åbnede styret i Cuba for, at befolkningen kan købe biler der er produceret efter 1959.

Ophævelsen af det 54 år lange forbud mod privatejede nye biler kommer dog kun de færreste til gode, for bilafgifterne er på 400 procent - og er altså over dobbelt så høje som de danske.

En cubansk månedsløn ligger på cirka 110,- kroner - og en Peugeot 301 koster over 770.000 kroner hos forhandleren i Havana. Kinesiske bilmodeller er også til salg - de er noget billigere, men langt de fleste biler på Cuba er stadig fra 1950'erne. 

Og netop de gamle biler kan blive en guldgrube for ejerne, hvis styret beslutter sig for at åbne for at de kan sælges til udlændinge. Mange af de amerikansk producerede veteranbiler er i dag samlerobjekter og kan indbringe pæne summer på det amerikanske marked. For eksempel kan en Chevrolet Bel Air fra 1957 let indbringe over 200.000 kroner, hvis den sælges på eBay - dog er mange af de cubanske biler meget slidte og repareret med hjemmelavede reservedele gennem flere årtier.

Cubakrisen i efteråret 1962 er nok et af de tidspunkter i verdenshistorien, hvor civilisationen har været tættest på at blive udslettet. Sovjetunionen var i færd med at installere atomvåben på Cuba - og affæren blev opdaget af en årvågen efterretningsmedarbejder hos CIA, der så fodboldbaner på den cubanske kyst i september 1962.

Fodboldbanerne fik alarmklokkerne til at ringe, fordi "cubanere spiller baseball, russere spiller fodbold" - som CIA-analytikeren udtrykte det. 

Den 22. oktober 1962 brød krisen for alvor ud, da Arthur Christensen og Anker Johansen på Langelandsfortet i Danmark så russiske fragtskibe med raketudstyr sejle ind Storebælt.

Det lykkedes den amerikanske flåde - og John F. Kennedys diplomati - at få de russiske skibe med raketter til at vende om i Atlanterhavet ud for Cuba. 

Men hvad de færreste vidste dengang var, at Sovjetunionen allerede havde fragtet 150 atomvåben til Cuba - da krisen brød ud.

I 1940 skrev en 12-årig cubansk dreng ved navn Fidel Castro et brev til den amerikanske præsident Franklin Roosevelt. Castro ønskede at præsidenten skulle sende ham en grøn pengeseddel på 10 dollar, fordi han aldrig havde set sådan én. 

Det håndskrevne brev afsluttes med "din ven Fidel Castro". Returadressen på brevet er angivet til  Colegio de Dolores i Santiago på Cuba, hvor Castro gik i skole. På det tidspunkt havde Det Hvide Hus en politik om at besvare alle breve, så Castro fik formentlig et svar, men næppe nogen penge.

Brevet lå gemt i de amerikanske arkiver i årtier, før det blev fundet.

Senere ændrede Fidel Castros forhold til kapitalisme og grønne pengesedler sig markant. Det gik så vidt, at han forbød det populære brætspil Matador på Cuba, fordi det promoverede kapitalistiske idéer.

Almindelige cubanere måtte hverken eje mobiltelefoner eller computere før 2008, hvor styret besluttede at den digitale tidsalder også skulle til Cuba.  PC'ere og mobiltelefoner var udbredt på Cuba inden 2008 - men i princippet var de forbudt at anvende.

Kun fem procent af befolkningen har dog reelt adgang til, hvad vi forstår ved almindelig brug af internettet. Det vurderer den amerikanske NGO Freedom House, der måler frihed i verden.

Der findes internetcaféer i dag - men da en times adgang koster omkring en kvart månedsløn for de fleste, er der kun få, der kan bruge dem. I stedet deler cubanerne artikler og andet netindhold på et gigantisk "hjemmenetværk" af forbundne computere i Havana. Andre steder i landet deler cubanerne data ved at hente dem ned på USB-sticks og dele dem med hinanden ad den vej.

Fordi så få mennesker er på nettet, er antallet af blokerede hjemmesider mindre voldsom end i Kina og Nordkorea. Store amerikanske nyhedsmedier er tilgængelige - det samme er sider som Human Rights Watch og Amnesty International, der ellers kritiserer det cubanske styre i skarpe vendinger.

Cubanerne har også adgang til Twitter og Facebook, mens YouTube er blokeret, oplyser den eksilcubanske blogger Yoani Sanchez til hjemmesiden Mashable. Yoani Sanches blog Generation Y var sidste år mål for et hackerangreb, og den er ikke længere tilgængelig i Cuba.

Det cubanske sundhedsvæsen er et af verdens mest generøse, og det er gratis for cubanske mænd at få foretaget penisforstørrende operationer, ligesom kønsskifteoperationer også er gratis - degge dele kræver dog OK fra lægerne først.

Faktisk er penisforstørrende operationer blevet så populære, at Cubas nationale chefsexolog Ramiro Fragas maner unge mænd til besindighed på hjemmesiden Cubadebate og forklarer, at det ikke kun er størrelsen, men også 'gørelsen' det handler om, når det gælder god sex.

Transkønnedes muligheder for at blive opereret i Cuba er også gode - faktisk står landets leder, Raul Castros datter Mariela Castro i spidsen for det nationale program for kønskorrigerende operationer.

Efter USAs præsident Barack Obama og Cubas leder Raul Castro trykkede hinandens hænder ved Nelson Mandelas bisættelse i december 2013 er synet på menneskerettigheder i det kommunistiske land ikke ændret væsentligt. I løbet af 2014 var der 8.899 politisk motiverede anholdelser i Cuba, oplyser NGO'en "Den Cubanske Kommission for Menneskerettigheder og National Forsoning" - det er en stigning på 27 procent i forhold til året før.

Oven i det kommer, at menneskerettighedsorganisationen Amnesty International ikke har haft adgang til Cuba siden 1990 - og i såvel 2013 som i 2014 har det cubanske styre ikke svaret på anmodninger fra FN-udsendinge der ønskede at undersøge status for brugen af tortur, straf og graden af ytrigsfrihed i Cuba.

Den 3. august 1492 sejlede Columbus fra Palos i Spanien med tre små skibe, Santa Maria, Pinta og Nina.

Og den 12. oktober så ekspeditionen for første gang land. Det var Bahamas i Caribien. Senere samme måned. Mere præcist den 28. oktober stødte Columbus endnu engang på land. Et land, som han i første omgang mente var Japan. Fire dage efter besluttede Columbus sig imidlertid for, at det måtte være det kinesiske fastland. Det var Cuba.

Christoffer Columbus brugte de følgende uger på at søge efter guld. Han navngav øen for Juana.

Christoffer Columbus etablerede en lille koloni på øen Hispaniola syd for Cuba, hvorefter han returnerede til Spanien med guld, krydderier og 'asiatiske’ fanger i marts 1493, hvor han blev modtaget som en helt.

Kilder: Time og History